Knivsnedkeren

Knivsnedkeren

Mine knive

Nedenfor præsenterer jeg nogle af de knive for dig som jeg har lavet siden 2009. De viste knive er alle til salg, såfremt andet ikke er nævnt.

Se knivene under de kategorier som måtte have din interesse.

18.68 Liner lock foldekniv

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 24 Jan, 2018 14:35

Klinge og ryg i RWL34 - fremtræder med farve fra iltpåvirkningen fra hærdningen, linere i 1 / 1,3 mm anodiseret titanium, skæfteskaller med stabiliseret inderhorn fra en Kudo antilope med stabiliseret bøgetræs knude som for- og bagholk.

SOLGT





18.67 Foldekniv med øloplukker

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 24 Jan, 2018 14:08

Til Torben fra Uldumskov Bryghus har jeg lavet denne slip joint foldekniv som, ud over at skulle klare de daglige opskæringer af div snore m.m., også er udført til at knappe kapslerne op på hans gode øl.

Klingen er i RWL34, fjeder i 12C27, linere i 2 mm titanium og skæfteskaller i slangeskindstræ. Til kniven er udført en skede til evt. bæltemontering



18.66 Jagt- og fritidskniv

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 24 Jan, 2018 13:55

En kniv efter norske traditioner med klinge af Sandviken 12C27, skæfte i birkeknude behandlet med 5 gange Trip Trap køkkenbordsolie, frontplade og mellemlæg i 0,8 mm bronze, skede i rårandslæder med syning på bagsiden. Ophænger i hårdtpresset læder med knap i bronze.





18.65 Jagt- og friluftskniv

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 24 Jan, 2018 13:49

Enkelhed: En klinge (RWL34), et stykke træ (australsk Red Malee) og et stykke læder (hårdtpresset)





Låsbare foldeknive 17.61 - 64

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 06 Apr, 2017 13:53

Klinger i Sandviken 12C27, låsbare - type liner lock. Linere i 1 eller 2 mm titanium. Skæfteskaller i træ / mammut stødtand. I kniv 17.61 (øverst til venstre) er indlagt en elefantfigur i jadesten fra Vietnam, i skæfteskallerne.

Alle knive er SOLGT







Låsbar foldekniv 17.60

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 06 Apr, 2017 13:06

Klinge i fab. Damasteel Rose. Klingen er låsbar - type liner lock, og er enhåndsbetjent. Linere er i 2 mm anodiseret titanium. Ryg er i Sandviken 12C27 med indlagte Zirkonesten. Grebskaller i stabiliseret kindtand fra en mammut med en ring af sølv. Den forreste "knop", som skjuler pivotskruen, er udført i rustfrit stål med en låg af sort bøffelhorn.

Kniven fik 1. præmie i klassen for foldeknive ved DM i Hillerød.





17.59 Temakniv 2017

DiversePosted by Jørgen Dobel 06 Apr, 2017 12:53

Temaklassen ved DM i Hillerød 2017 var "Knive inspireret af en rejse". Min kniv var med inspirationer fra en rejse til Beijing.

Kniven er udført med klinge i blankpoleret rusttrægt stål fra Sandviken type 12C27. Figurer på ryg som illuderer figurerne på pagoderygningerne er støbt i sølv som er oxyderet / malet røde. Greb er i ibenholt med holke i rustfrit stål. Standen som kniven står i er i bøgetræ - som en huggeblok.

Kniven vandt 1. præmie og et dansk mesterskab i klassen.



Jagtkniv 16.58

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 25 Oct, 2016 10:19

Integral kniv i Uddeholm Sverker stål. Skæfte i Australsk Mallee. Skede i hårdt presset læder med dekoration i Mallee.

Kniven vandt 1. præmie "Bedst i klassen", ved knivtræffet på Industrimuseet i Horsens i oktober 2016.

SOLGT





Kniv som dekoration 16.57

DiversePosted by Jørgen Dobel 02 Oct, 2016 14:44

Alfekniven

Knivklinge i blankpoleret svensk knivstål - RWL 34 med frontindfatning af sølv. Skæfte i hvid mammut med scrimsaw og med indlæg af ibenholt. Frontholk i rustfrit stål. Bagholk i oxyderet sølv. Stand i acryl på sortmalet ahorn.



Friluftskniv 16.56

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 02 Oct, 2016 14:34

Fuldtange knivblad i Damasteel. Skæfte i stabiliseret rodtræ fra eg. Indlæg af ravmosaik med opdeling i sølv og med sølvindfatning. Skede i hårdt presset læder med indlæg som i kniven.

Kniven fik en 2. præmie i klassen for fuldtangeknive ved DKF´s danmarkmesterskabs-stævne i Gram 2016



Låsbar foldekniv 16.55

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 29 Mar, 2016 08:16

Klingen er i Damasteel, skæfteskallerne i slangeskindstræ, linere er i 1,3 mm anodiseret special titanium med filinger i kanter og fjederen er i Sandviken 12C27. Kniven er opbygget som et mix af konstruktionerne fra en slipjoint- og en linerlock foldekniv.

Kniven vandt DKF´s klasse for foldeknive ved DM i Gram i august 2016

SOLGT





Kniv til jagt, fiskeri og friluftsliv 16.54

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 29 Mar, 2016 08:04

Klinger i matslebet svensk knivstål - RWL34. Skæfter i henholdsvis desert ironwood og slangeskindstræ. Frontholke i mammut. Mellemlæg i bronze.

BEGGE KNIVE ER SOLGT



Fuglsangkniven 15.53

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 10 Oct, 2015 15:23


Fuglsang Kunstmuseum på Lolland udstillede mine knive i efterårsferien og frem til jul 2015.

I forbindelse med udstillingen har jeg lavet den viste friluftskniv med museets logo på kniv og skede. Knivens skæfte i egetræ, er inspireret af egetræerne i Skejten, tæt ved museet, af museets specialudstilling om egetræer i Danmark og af museets anvendelse af egetræ i husets gulve.

Knivens klinge er af blankpoleret svensk knivstål, RWL34, frontholken som giver en god fingerbeskyttelse er af rustfrit stål, og skæftet er som beskrevet af egetræ på en kærne af moseeg. Knivens skede er af hårdtpresset læder

Til museet lavede jeg også denne foldekniv i materialer og dekoration som den ovenfor viste fritidskniv.









KNIVLOVEN

DiversePosted by Jørgen Dobel 19 May, 2015 20:53

Den 1. juli 2016 trådte en ny knivlov i kraft. Efter denne nye knivlov gælder følgende nye regler for foldeknive:

1) Der er ikke krav om en maximal længde på knivbladet

2) Knivbladet må udføres låsbart

3) Kniven må være enhåndsbetjent.

Som for andre knive må man ikke bære foldekniven i større forsamlinger



Knive som kunst

DiversePosted by Jørgen Dobel 07 May, 2015 19:32

Min hustru Anne og jeg blev inviteret til at vise glas og knive som kunst hos galleriet TorupKunst i Hedensted. Udstillingen løb i maj og til midt i juni 2015.








Foldekniv med skede 15.52

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 07 May, 2015 19:29

Klinge i Damasteel. Skæfte i stabiliseret moseeg med mosaik af mammutstykker og med spacere af tin. Linere af 1 mm anodiseret titanium med filinger i kant. Fjeder i Sandviken 12C27. Skede i indfarvet læder, stabiliseret moseeg og med mosaik af mammutstykker som i knivskæftet.

SOLGT



Vikingekniv 15.51

DiversePosted by Jørgen Dobel 07 May, 2015 19:22

Bestillingsarbejde af Jim Lyngvild til udstillingsbrug ved udstillingen "Vikingerne kommer" som afholdes i Assens fra den 14. maj til den 14. september.

Klinge købt og udført i Indien af Jim Lyngvild. Klingen er af damaceret stål med indlæg i 23 karat guld med Aseornamentik. Skæfte i stødtand fra mammut med graveret vikingeornamentik og med dekorationer i rav og lårbensknogle. Skede i hårdtpresset læder med skåret vikingeornamentik - er ikke vist her.







Flåkniv eller "skinner" 15.50

Jagt- og fiskeknivePosted by Jørgen Dobel 07 May, 2015 19:14

Klinge i RWL34 fuldtange - blankpoleret. Skæfte i Marakassa ibenholt med rustfrie gennemgående pinde. Skede i hårdt presset læder.

Kniven vandt 2. præmie i klassen for temaknive hvor temaet var "Flåknive" ved DM i Hillerød.

SOLGT





"High tec" foldekniv 15.49

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 07 May, 2015 19:07

Til DM i Hillerød lavede jeg denne foldekniv som adskiller sig helt fra mine andre modeller - dels for at afprøve et andet formsprog og også for at afprøve andre fremstillingsteknikker.

Klingen er af Sandviken 12C27. Linere er i 2 mm rå titanium. Skæftet er med beklædning af kunststof - G10. Pivotskruen er i rustfrit stål.

Kniven fik en 2 præmie i konkurrencen.



Nye foldeknive 15.48

FoldeknivePosted by Jørgen Dobel 29 Jan, 2015 13:59

5 foldeknive i min populæreste model.

Klinger i Damasteel eller RWL34, linere i 1 mm anodiseret titanium, fjedre i AEB-L og skæfteskaller i forskellig mammut stødtand indesluttet i forskellige træarter.

Kniv nr. 2 fra venstre blev klassevinder og fik 1. præmie i foldeknivsklassen ved DKF´s danmarksmesterskab i Hillerød i april 2015.

Alle knive er SOLGT.










Next »